Hvad sker der i os når vi får åbnet for kreativiteten?

Det er uden tvivl individuelt, men det er sikkert at der åbner sig nye veje i hjernen som gør at vi faktisk får nemmere ved at løse udforinger, finde løsninger, og vigtigst af alt, - vi finder mere fred i os selv.


Before a child talks they sing. Before they write they draw.
As soon as they stand they dance.Art is a fundamental to human expression

Ovenstående citat er så fint og skarpt formuleret, og det bliver så super indlysende og logisk at vi jo bare skal udvikle vores kreativitet.

Når vi arbejder med den del af hjernen som er den kreative, åbner vi nye veje og stier fordi det er den legende del af os mennesker. Den logiske og mere rationelle del bliver sat på standby, og det er vigtigt, da det jo er den del der kan gå ind og bremse og netop fastholde alle de begrænsende overbevisninger.

Når vi først giver os selv lov til at træde ind i det skabende rum, bliver vi mere tilfredse og får langsomt opbygget vores selvtillid fordi vi oplever og mærker hvad vi kan bruge vores skaberkraft til.

Det er også mærkbart hvordan det får indflydelse på rigtig mange områder i vores liv når vi først får åbnet for ” hanerne ” som jeg kalder det.

Jeg oplever at ordet kreativitet tit bliver beslægtet med at stå ved lærredet med pensler, eller sidde på det lille hummer og skrive digte. Vi glemmer bare at kreativitet jo dækker over meget mere end det, nemlig at vi både kan bruge det til at udvikle de kunstneriske sider, men i den grad også at leve livet mere kreativt.

Lotte Brøndum