Husker du at vande dine rødder?

Jeg ved ikke om du kender den der følelse af når noget er rigtig dejligt, og hvor du kan mærke glæden boble i dit system ? Jeg har funderet meget over hvordan man / jeg kan optimere min væren, min følelse af at have det godt og lave noget jeg virkelig godt kan lide. Det er jo dybt ulogisk vi tit og ofte forbinde os med at skulle knokle, at det hele helst skal være lidt hårdt og lidt surt for at livet har en berettigelse. Hvis jeg dagligt husker mig selv på at huske de ting der gør mig glad ,altså dermed også at foretage mig noget der gør mig glad, så føles det som at jeg vander mine rødder, og giver dem næring. Jeg ved hvad der bringer glæde ind i mit liv, og det er ting som en gåtur, lave yoga, spille og eller skrive musik, et godt grin, en dejlig samtale med en veninde eller mine børn, en smuk solnedgang, lytte til dejlig musik. Det vil sige at det sådan set bare gælder om at putte noget at det ind i kalenderen så det kommer til at ske.

Hvis du har en følelse af ikke at bruge dig selv fuldt ud, og er der noget du kunne ønske der foldede sig ud ,kan du starte med at booke en halv time til væren hvor du måske intet foretager dig. Prøv at være et rigtig rart sted, hjemme, i naturen eller hvor som helst, og mærk om den stund skal bruges til noget du har lyst til lige nu og her, eller om du bare vil bruge den stund til refleksion. Det er faktisk det der der hedder mindfullness, som jo hele tiden handler om opmærksomhed eller at mærke efter.Hvis du bruger det som en stillestund kan du spørge dig selv : Er der noget jeg længes efter ? Pludselig vil du opdage at der kommer svar, og at du har givet dig selv en dejlig stund hvor du vander dine rødder, og denne stund kan du så langsomt udvide.

Rigtig god fornøjelse.

Jimmy Østbygaard