Er du tro mod dig selv?

Det er nok ikke et spørgsmål du får særlig tit, og vi har vænnet os til at det bare er okay ikke at tilægge det værdi. Vi har vænnet os til at vi må nøjes med det der er skabt udefra af værdier, som pludselig kan snige sig ind som værende vores egne værdier. Det kan jo rent faktisk tage et helt liv at afmontere alt det vi troede var vores værdier, som så viser sig ikke at være tilfældet. Det er lidt som at skrælle et løg, at tage et lag ad gangen og til sidst stå helt nøgen og komme ind til det som det hele handler om. Jeg er evigt søgende, og bestræber mig på hele tiden at få skrællet lag af, for det er her jeg føler livet er, det selvskabte liv med mine værdier som udspringer fra min sjæl. Det kan være skæmmende at opdage alle de gange jeg har overtaget andres værdier, ladet som om jeg skulle / burde gøre et eller andet – helt uden at gå efter min mavefornemmelse.

Jeg tar mig selv i at blive utålmodig med mig selv, for jeg vil helst gøre mig helt fri af alle de historier i en fart og nærmest negligere al den påvirkning, og alt det der skal afmonteres.

Det kan ikke lade sig gøre at forcere det, for lige meget hvor du går hen, så er du du lige her.

Jeg har taget et meget stort spring i mit liv. Jeg flytter på landet, lytter til min sjæl der savner de åbne vidder, at gå i græsset med bare tæer, gå lange ture, lave bål i haven, og bare være mere i kontakt med naturen.

Jeg har været lang tid om at tage den beslutning, netop fordi jeg har været styret af en tankegang der i nogen henseender ikke helt var min egen- ”Det er langt væk” ( læs – hvad er langt væk ? ) ” så bliver du jo ensom når du sidder derude på bøhlandet ”, og andre skrækindgydende scenarier.

Jeg har sandet at jo mere jeg går efter at være tro mod mig selv, des bedre bliver livet. Jeg har også fundet ud af at vi ganske enkelt ikke kan tænke os til ting her i livet, de må prøves, det må leves, og først der ved vi om vi har taget den rigtige beslutning.

Hvis vi tænker os til alt, bliver frygtstyrede , er der ikke ret meget der ville kunne lade sig gøre, og dermed stopper vi med at være tro mod os selv og der der kalder på os.

Det gode er også at der aldrig er noget der er for sent, i hvert fald ikke i min optik- hellere sent end aldrig er helt klart mit motto.