Rigdom, natur og skaberkraft

Bloggen og jeg har holdt ferie, men nu er jeg tilbage med indlæg- så vidt muligt en gang om ugen.

I Søndags afsluttede jeg sidste del af min ferie, og den dag brugte jeg i Hornsherred – tilbage til rødderne hvor jeg er født og opvokset. Jeg skulle på besøg hos min veninde fra skoletiden, og jeg havde besluttet at starte dagen med bl.a. en tur i Østskoven. Østskoven ligger helt ud til Roskilde Fjord, lige overfor Eskilsø som er ejet af en naturfredningsfond. Jeg elsker det område, og hver gang jeg er der. får jeg en følelse af at være ved verdens ende med en stilhed der er helt unik. Her nulstiller her, her kommer jeg hjem.

Mens jeg travede igennem lyngen og græsset, slog det mig hvor lang tid det egentlig tar for vores hjerner at geare ned, og mærke efter hvad naturen har at byde på hvis vi kigger efter, mærker, dufter og glædes over al den skønhed. Jo længere tid jeg bare gik der og lod roen sænke sig, forekom det mig at der var flere og flere farver, flere og flere blomster der poppede op i al deres pragt. De var der ikke til at starte med ( syntes jeg ), men de havde jo hele tiden været der, og det er helt symbolsk det der er ved naturen- den er der bare, men vi har for travlt til at SE, og vi har for travlt til at dufte, vi har for travlt til at mærke, og allerværst, at vi måske slet ikke sætter pris på hvad al denne skønhed gør ved os. Vi tror det er vigtigere at skabe vækst, vi tror det er vigtigere at bygge nye motorveje, lave overforbrug der skaber al den forurening som ødelægger det ødelægger vores klode, og glemmer at naturen jo er den største rigdom vi har …..... Denne dag på denne smukke plet, var det som om den bevidsthed landede et helt andet sted end ellers , nemlig nede i kroppen. Der midt i al skønheden følte jeg en stor sorg over at vi ikke for alvor værdsætter naturen som den største rigdom overhovedet. Der er intet der er så vigtigt som den, og der er intet der kan give os det som naturen kan. Det er rigdom .Der findes ikke noget mere vigtigt end at værne om det dyrebareste vi.

Midt i denne her oplevelse, fik jeg samtidig den indsigt at det er naturen der har hjulpet mig til at komme i kontakt med min skaberkraft, udvikle den, holde fast i den, og bruge den.

I mit næste blogindlæg, vil jeg løfte sløret for hvad denne dag har bragt med sig af ideer, - OG- jeg elsker naturen.

Lotte Brøndum