Min historie

Jeg er født og opvokset i Hornsherred…

…som er en sjællandsk halvø mellem Frederikssund og Roskilde. Jeg har således altid været omgivet af natur og vand, hvilket har haft stor indflydelse og indvirkning på mit liv. Det har givet mig ro til at være i livet, givet mig evnen til at sætte pris på naturen og alt det, den gi’r os. Jo ældre jeg bliver, jo mere finder jeg ud af, hvor stor betydning det har haft for mit liv.

Mine rødder ligger dybt forankret i naturen, og det er der jeg henter ro, inspiration og næring.

Der har altid været rigtig meget musik i mit liv. I første omgang var det, når min mor sad ved klaveret og spillede Bach eller spillede godnatsange for mig. Min fars store passion for musik spændte meget vidt, helt fra Brahms og Mozart til Louis Armstrong, Trille, Skousen og Ingemann og andre politiske bands, der fandtes i 60’erne og 70’erne.

Min opvækst var en cocktail af stærke værdier og frisind, men altid med stor forståelse og opbakning til, at jeg ville gå min vej – og det var musikkens. Som 13-årig fik jeg et Hornung og Møller flygel forærende af en mand, der var blevet lam i sin højre arm. Det var en af de største gaver i mit liv. Der åbnede sig et univers, som var noget helt særligt. Jeg undersøgte og legede med alle de nye muligheder, der var med flyglet. Det var der mine drømme startede, det var der jeg hengav mig til alle tonerne der klingede så smukt fra det store flygel. Langsomt åbnede der sig en verden som blev starten på min passion for at skabe min egen musik, og jeg husker stadig følelsen af det der magiske øjeblik hvor der pludselig former sig noget som bliver “ hentet “ fra et sted - til stadighed er en af livets gåder for mig.

Det var lidt småt med musiske rollemodeller i Hornsherred, så da jeg som 17-årig fik et tilbud om at komme over til familiens venner, der boede i Montana, var det dét, der trak, mere end gymnasiet. I Montana oplevede jeg et musikliv og en passion for musikken som tryllebandt mig. Der var næppe en sammenkomst uden, at der var en music circle med alt fra banjo, guitar, dolzimer, violin og masser af sang. Huset vi boede i var et indianerreservat, høje bjerge, vild natur og noget urkraft, som har sat sine spor i mig – både som menneske og musikalsk.

Jeg valgte dog at søge hjem til Hornsherred igen efter et lille år, set i bakspejlet, nok mest, fordi det var for overvældende med alt det fremmede, eller fordi jeg ikke var parat til at bosætte mig så langt væk fra familien. Men der var tændt en ild i mig, en musisk ild, som aldrig er stoppet. Jeg ville noget med musik! Og i min lille røde Citroën transporterede jeg mig selv frem og tilbage fra Hornsherred til Den Rytmiske aftenskole i Teglgårdsstræde. Den tid står for mig som en eksplosion, hvor alt gik meget hurtigt.

Jeg valgte at forlade rødderne i Hornsherred og flytte tættere på musikmiljøet. Jeg fik undervisningstilbud, jeg kom med i allerede etablerede bands og spillede mig igennem 80’erne i alle mulige genrer og konstellationer, på etablerede scener med musikere, der var langt dygtigere og mere erfarne, end jeg var. Jeg skulle steppe op og hænge på, så jeg gik fra at være total amatør til professionel på ganske kort tid.

Det skabende univers har altid fyldt rigtig meget i mit liv. Og når jeg ser tilbage er det faktisk det, der har været omdrejningspunktet hele mit liv. Nysgerrigheden over hvad det er, der sker, når jeg lige har skrevet en sang: Pludselig ligger den dér på optageren, og hov, hvor kom den lige fra? Den følelse og tilfredsstillelse er ubeskrivelig og usammenlignelig med noget andet.

Det er en måde at være i verden på, og det er der, hvor sjælen snakker højt. Det ubegribelige i det skabende er det, der er så fascinerende, og man kan faktisk blive helt afhængig af det. Samtidig er det så fantastisk at have det rum for sig selv, hvor ingen kan komme ind og pille eller forstyrre, medmindre man inviterer. Det er en måde at komme i kontakt med sig selv på, som for mig er guddommelig.

Det giver mulighed for at komme i kontakt med følelser, jeg ikke har mødt før, og det eliminerer en grundlæggende ensomhedsfølelse, som pludselig får en dobbelt betydning. For hvis jeg flytter mig væk fra mit behov for at skabe, så sniger ensomhedsfølelsen sig ind i alle de små sprækker og får en alt for stor plads i mit liv.